pip-pip.dk

Velkommen til Ravsted sogn.

Med fuglekasser i alle farver og størrelser ved indfartsvejene til Ravsted sogn udtrykker vi en sammenhængskraft i sognet og en mangfoldighed. I Ravsted sogn er der brug for alle og plads til alle. 

Ravsted sogn har rigtig meget at byde på.

I 2008 blev vi årets landsby i Aabenraa kommune... Det er jo efterhånden lang tid siden, men det har ikke fået os til at hvile på laurbærene.

Vi ved godt at tingene ikke sker af sig selv.

Billede: Påskeliljer ved alle indfartsveje til Ravsted Sogn

Vi har brugt landsby udviklingsprogrammen "Blomstrende Landsby" til at skabe en kontinuerlig udvikling. Vi er gode til at se muligheder frem for begrænsninger, og bakker op om nye ideer og nye tiltag. Vi er bevidste om, at vi selv skal yde noget for at få projekter gennemført.

Billede: Ravsted Idrætscenter

Vi har et rigt foreningsliv og erhvervsliv og vi har velfungerende skoler og børnehaver. Vi har spændende tilbud til unge mennesker. 

Ravsted sogn er et godt sted at bo – og vi glæder os til at hilse dig og din familie velkommen.

I videoen nedenfor kan du se et lille udpluk af, hvad Ravsted sogn kan byde på